Ringsted Dun har ikke kun fokus på at kunne leve op til deres egne høje krav, men samtidig er det vigtigt for dem ligeledes, at leve op til branchens højeste standarder. Alle dyner og hovedpuder, som er produceret af Ringsted Dun, er mærket med OEKO-TEX Standard 100, Downafresh Greenline og Nomite. Herunder giver vi en kort beskrivelse af hvad de forskellige mærker betyder.
OEKO-TEX Standard
Denne mærkning er kundens garanti for, at dynen og puden er allergivenlige og ikke indeholder kemiske stoffer. Dette betyder at du trygt og roligt kan købe Ringsted Duns produkter til dine børn.
Downafresh Greenline
Denne mærkning er kundens garanti for at få et rent kvalitetsprodukt. Produkter fra Ringsted Dun, som er mærket med Downafresh Greenline har alle været igennem et testlaboratorium, for at sikre at alle hygiejniske og miljøvenlige krav er opfyldt. Der må kun anvendes vaskemidler, som er ekstra skånsomme for miljøet og bevarer fyldets naturlighed.
Nomite
Denne mærkning er kundens garanti for at sikre, at husstøvmider ikke findes i dynen eller hovedpuden. Alle Ringsted Duns dyner og puder er Nomite certificeret, da våret på produkterne er så tætvævet, at husstøvmiderne ikke kan trænge igennem stoffet.
God søvn er altafgørende og kvalitetsdun og fjer spiller en stor rolle hos Ringsted Dun. Etik og dyrevelfærd er altafgørende parametre i deres produktion. Du kan derfor, med god samvittighed, redde din seng med produkter fra Ringsted Dun.