Det er simpelthen for nemt at svindle med dyne fyld, kvalitet og pris, så derfor er der mange forhandlere som sælger dundyner, som aldrig har set skyggen af dun, Økologiske dyner, som er fyldt med kemikalier og til vejledende priser, som aldrig har været realistiske….
Køb en dansk fremstillet dyne hos en pålidelig forhandler og undgå at blive snydt!

Bæreevne (CUIN) i en dundyne
Bæreevne (CUIN) måler kvaliteten af dunblandingen i dundyner, og er den absolut vigtigste mærkning når du skal købe ny dundyne. Der er kæmpe forskel på bæreevne 10, 11, 12 og 13 derfor er der rigtigt mange penge at tjene for en producent med at skrive bæreevne 13 på mærkaten af en dyne som i realiteten kun indeholder bæreevne 11 fyld…. og den eneste som bliver snydt er dig, og du har ingen mulighed for at tjekke fyldets bæreevne.
Din eneste garanti for at få hvad du betaler for er ved at købe ny dundyne fra en dansk producent som Ringsted Dun.
Fra efteråret 2019 bliver bæreevne til CUIN og du skal derfor vænne dig til at læse et andet tal for kvaliteten af dunene. Læs mere om CUIN og tallene bag her.
Øko-Tex, klasse 1
Øko-Tex standard 100 laver en vurdering af potentielt sundhedsskadelige stoffer. Øko-Tex tester for indholdet af kemiske stoffer der kan, eller mistænkes for, at kunne skade kroppen.
Oeko-Tex Standard 100 er opdelt i fire produktklasser, alt efter mængden af tilladte restkemikalier i færdigvaren. Klassificeringen fremgår ikke af mærket, men Ringsted Dun har i deres dundyner alligevel valgt at certificere efter de strengeste krav i klasse I, hvilket vil sige at produkterne kan anbefales til børn under 3 år.
Downafresh
Downafresh garanter at produktet indeholder fuldstændig rene dun/fjer. Råfjerene vaskes efter de strengeste forskrifter i Europa og tørres ved mere end 100°C, og dermed opnås sikkerhed for fjernelse af elementer som: H5N1-stammen (fugleinfluenza), keratin (skæl fra dun og fjer), bakterier og svampe, sæbe og andre organiske rester.
NoMite
Nomite kommer fra engelsk – no mite – som direkte oversat betyder ingen mider (husstøvmider). Nomite er din garanti for at din dundyne ikke kan indeholde husstøvmider. Det fjer- og duntætte vår er nemlig så tætvævet at miderne ikke kan trænge igennem stoffet.
Dun og fjer klasse 1
Dun og fjer kan deklareres i 3 klasser. Ringsted Dun produkter er deklareret i henhold til klasse 1, hvilket betyder at alle dun og fjer i en dundyne eller pude er nye og af højeste kvalitet. Sørg altid for at få et produkt mærket ”klasse 1” – så du er sikret nye, skønne dun i din nye dundyne.
Fordi dyrplageri er en plage
Ringsted Dun har respekt for dyr og kan under ingen omstændigheder acceptere plukning af levende fugle! Netop derfor skal deres leverandører af dun aflevere skriftlig garanti for at fyldet ikke kommer fra levende dyr.
Ringsted Dun får deres fyld fra EU og er derfor underlagt den strengeste dyreværnslovgivning i verden. For at kunne verificere at vi overholder de europæiske dyrevelfærdsnormer, har de indført et komplet sporingssystem. Dette system pålægger dem at dokumentere hvor fyldet er købt, hvor råvarerne stammer fra, hvordan de er ankommet til virksomheden, og hvorledes de er blevet anvendt. Fyldet er et biprodukt af fødevareindustrien og købes direkte fra slagterierne, og det er via omfattende overvågning nu muligt at følge sendingerne fra start til slut.
Din eneste mulighed for at købe en dundyne med veterinærcertifikater der dokumenterer at dyrene er korrekt behandlet under opvækst og slagtning, er ved at købe en dundyne hos Ringsted Dun.
Sov med god samvittighed! Se video om sporing af dun her Sporingssystem
Hej.
Jeg skriver i håb om at i kan hjælpe mig med dynevalg. Jeg vil gerne have en dobbeltdyne str. 220X240 og den skal være allergivenlig da jeg har astma.
Både min kæreste og jeg er varme når vi sover og også derfor udskifter vi vores nuværende dobbeltdyne idet den er for varm at ligge under begge to. Vi sover med vores altandør åben hele året.
Vi vil gerne have en dyne som er produceret i Danmark og hvor dunene er taget på en forsvarlig måde.
Hvilken dyne af jeres, ville i anbefale os at købe?
Mange tak for jeres tid!
Hej Nille
Alle vores dundyner fra Ringsted Dun er allergivenlige, da de kan vaskes og tørretumbles ved 60 grader (husstøvmider dør ved 55 grader). Derudover er vævningen i betrækket af både hovedpuder og dyner så tæt, at husstøvmider ikke kan trænge ind i selve dynen. Dette dokumenteres via NoMite certificeringen, som alle dyner fra Ringsted Dun har.
Mht. varmekategorien af dyne, ved jeg ikke hvilken en dyne I sover med nu. De fleste af vores dobbeltdyner fåes i tre varme kategorier, en sval, en lun og en varm. Langt de fleste sover med en lun dyne, men netop ved dobbeltdyner, hvor man jo er to, der genererer varme kan en sval helårsdyne være rigelig varm.
Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på denne dyne hos en af vores forhandlere: http://www.soveland.dk/svinedrengen Det er en rigtig lækker dobbeltdyne med moskusdun, bæreevne 11, samt et lækker betræk i bomuldssatin.
Mvh Jette
Hej
Jeg har en år 2000 dyne fra jer, med 100% moskusdun (725 gram) og satin vår. Den bedste dyne jeg nogensinde har haft!
Jeg vil rigtig gerne have en ny magen til 😀 Jeg mener at våret’s type gør hele forskellen på lethed og blødhed. Men synes det er svært st gennemskue med vår’et.
Findes der en magen til?
Hej Helle, tak for din henvendelse.
Den pågældende dyne med 100% moskusdun og en fyldvægt på 725 gram findes ikke længere. Er det en 140×200 cm dyne eller er det en med ekstra længde på 220?
Det er helt korrekt, at betrækket har en del at sige i forhold til smidighed og blødhed. Jeg vil altid anbefale, at man enten vælger et bomuldsbatist eller et bomuldssatin betræk. Jeg har nedenfor listet et par eksempler på moskusdyner i samme kvalitet.
http://www.tekstilladen.dk/satin moskusdyne
http://www.tekstilladen.dk/svinedrengen
http://www.tekstilladen.dk/moskusdyne
Mvh. Jette
Hjælp !
Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal vælge den lille pige med svovlstikkerne eller Snedronningen 220X240 helårs lun.
Hvad er det der gør at snedronningen er 2000 kr bedre end den lille pige ? Jeg er med på at den er på bæreevne 13 kontra 12, men der er tilgengæld mere fyld i den lille pige end k snedronningen, så giver det ikke det samme i sidste ende ?
Mvh. Anette.
Hej Anette, jeg håber jeg kan hjælpe dig med en endelig afklaring.
Først skal jeg lige nævne at Lille pige med svovlstikkerne og Snedronningen, efter min mening er de 2 bedste dyner i Ringsted Dun sortimentet.
Lille pige med svovlstikkerne er fyldt med gåsedun bæreevne 12, altså helt i toppen af bæreevne skalaen som går fra 2 – 13. Betrækket er et let betræk satinvævet af fine bomuldstråde, og har en box-kant hele vejen rundt, så dunene kommer helt ud til kanten af denne kæmpe dyne. Hvis du køber Lille pige med svovlstikker dynen 240×220 cm, så har du en fantastisk dansk produceret dyne som “næsten” ikke kan fås bedre. Og jeg er sikker på at du aldrig vil fortryde købet af denne fantastiske dyne 🙂
Da man har lavet Snedronningen dynen hos Ringsted Dun, har man “sikkert” sat sig i en rundkreds og alle har budt ind med ideer, til hvordan man kunne lave verdens bedste dyne, uden at tænke over udgifter til materialer eller andre begrænsninger. For at få en dunblanding i bæreevne 13, har man sorteret de fineste dun en ekstra gang og kun brugt de allerfineste dun i Snedronningen. Derudover har man vævet et ekstra fint og “silkeagtig” betræk af ægyptisk bomuldstråde, hvilket igen er den bedste kvalitet man kan få.
Svar på vægt: Den mindre vægt i Snedronningen, i forhold til Lille pige med svovlstikkerne, er udelukkende fordi dunene er finere og dermed lettere, så begge dyner er lige varme!
Nu er spørgsmålet så om du vil blive lykkeligere for den ene dyne, i forhold til den anden… Og jeg er sikker på at du vil blive mere end tilfreds, uanset hvilken du vælger! Når alt dette er sagt, så ville jeg vælge Snedronningen hvis jeg havde pengene til det, da det er det bedste man kan få og over de næste 10 – 15 år, så er det helt sikkert pengene værd.
God fornøjelse 🙂
Mvh Torben
Tusinde tak for et perfekt svar, vi skal have en dronning i huset og vi glæder os 🙏
Hej. Jeg har en virkelig dejlig moskusdun-dyne, der har varenummer 6054. Findes den stadig?
Hej Inge Kirstine, tak for din henvendelse.
Det er en Klodshans Sval, du har. Den findes stadig og kan f.eks. købes her http://www.soveland.dk/Klodshans
Mvh. Jette
Hej Jeg har en gåsedunsdyne fra Ringsted des nrA91009.02
135*220. 2480 g
Dejlig dyne men jeg fryser tæerne.
Da jeg holdt den op mod lyset ser det ud som om der kun er en brøkdel fyld i de nederste 8 felter ved mærkaterne, i forhold til resten af dynen,
Der er ingen huller i våret.
Hvad kan forklaringen være?
Mvh hjsl
Har et foto men kan ikke få det vedhæftet
Hej Hans Jørgen
Dundyner er altid syet således, at dunene har mulighed for at vandre mellem kassetterne. Dvs. at der i hjørnet af hver kassette er et lille hul. Hvis dynen altid vender den samme ved kan dunene over tid “vandre” den ene vej.
Du kan selv puffe dunene tilbage i kassetterne ved at lægge dynen fladt ned og så ligeså stille puffe på siderne af de kassetter, der er for mange dun i. Mener du derimod at dynen har mistet dun, altså at de er kommet ud gennem våret skal du tage kontakt direkte til Ringsted Dun på tlf. 76840300.
Mvh Jette
Hej,
Min mand og jeg fik i 2006 i bryllupsgave to lækre Ringsted gåsedunsdyner, købt i Illums Bolighus . Vi har passet rigtig godt på dem og fulgt alle anvisninger. Uanset er der nu en hel masse små huller i begge dyner, der taber fjer og er nær ubrugelige. Dynerne har 15 års garanti og vi vil derfor gerne reklamere, men vi har ikke kvitteringen, som ikke er blevet gemt. Hvad er processen for reklamation? Med venlig hilsen Mette
Hej Mette, Tak for din henvendelse.
Du skal ringe til Ringsted Dun på 76840300, her kan de vejlede dig i forhold til dynerne samt oplyse dig om hvad der er dækket af garantien.
Mvh. Jette
hvor tung er en dyne til max pris på 1500 kr 140 x 200 m
Hej Signe, Tak for din henvendelse.
Det kommer helt an på hvilken type fyld, der er i dynen og om det er en sval, lun eller varm dyne. Selve våret i en 140x200cm dyne vejer omkring 1000gram og hvis det er en sval dyne er der omkring 400 gram i, en lun dyne ca 600 gram fyldvægt og en varm dyne ca. 800 gram fyldvægt. Dog afhænger fyldvægten af, hvilken type dun (bæreevne/CUIN) jo finere dun, jo mindre fyldvægt er nødvendigt for at opnå samme isoleringsgrad.
Mvh Jette